Enhedslisten indbyder til virtuelt vælgermøde

Det venstreorienterede, danske parti, Enhedslisten, vil sætte fokus på Inatsisartutvalget og indbyder til et digitalt vælgermøde tirsdag.

Christian Juhl, der er Grønlands-ordfører for , skal være moderator til mødet. Enhedslisten
Offentliggjort

Enhedslisten vil beskæftige sig mere med Grønland og grønlandsk politik. Derfor indbyder partiet til et virtuelt vælgermøde tirsdag klokken 20.00 dansk tid. Altså klokken 16.00 grønlandsk tid.

- Enhedslisten holder offentlige onlinemøder om alle mulige emner, og da der har været stigende interesse om Grønland den senere tid, så mener vi, det er passende at give plads til en debat med -og om de mennesker, som valgkampen berører, siger Christian Juhl til Sermitsiaq.AG.

Christian Juhl, der er Grønlands-ordfører for Enhedslisten, fortæller, at interessen for Arktis og Grønland har været støt stigende i længere tid.

Der er valg i Grønland. Skal Siumut fortsætte? Vil venstrefløjen fra IA igen tage over ? Valgkanmpens første vælgermøde på nettet. Del & deltag - alle er velkomne

Slået op af Christian Juhl i Fredag den 5. marts 2021

Stigende interesse fra Folketing og bagland

- Vi har aldrig før haft så mange debatter om Grønland i Folketinget, som de sidste halvandet år. I vores bagland er interessen for både Grønland og Færøerne også vokset støt. Den senere tid, og allerede da vi slog dette event op på Facebook var der stor interesse for det, siger han.

Christian Juhl fortæller, at det for alvor satte skub i interessen, da USA’s tidligere præsiden Donald Trump ville købe Grønland tilbage i august 2019.

- Det var ligesom om folk fik nok. Både det og sagen om børn i Tasiilaq har været med til at få danskernes øjne op for de mange emner, der rør sig i Grønland, lige fra storpolitiske emner til råstoffer, socialpolitik og det mere traditionelle grønlandsk/danske forhold og spørgsmålet om selvstændighed eller et mere ligeværdigt forhold mellem parterne i Rigsfællesskabet.

Bidrag til debat

Med i debatten er blandt andre Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit og Aki-Matilda Høegh Dam fra Siumut.

Aaja Chemnitz Larsen forklarer, at hun blandt andet vil fortælle om partiets politik.

- Til debatten vil jeg bidrage med Inuit Ataqatigiit politik og valgprogram, fortæller hun.

Hun forklarer, at hun ikke har taget endelig stilling til, om hun stiller op til Inatsisartut, da hun er kritisk over at skulle fordele sin tid og arbejdskraft ud mellem Folketinget og Inatsisartut.

Aki-Matilda Høegh Dam oplyser, at hun ikke stiller op til Inatsisartut.

Powered by Labrador CMS