fyring

Ekspert kalder forklaring på Leth-fyring vanvittig

Jurister i Selvstyret burde have hjulpet Aqqaluaq B. Egede med at forstå loven om Grønlands Statistik, før han kom med en helt forkert udlægning i pressen, mener international ekspert.

Ekspert giver ikke meget for Aqqaluaq B. Egedes forklaring.
Offentliggjort

Naalakkersuisuts forklaring på hvorfor erhvervsmanden Henrik Leth blev fyret som næstformand i Grønlands Statistiks bestyrelse er helt ude i skoven.

Det siger ekspert og konsulent Lars Thygesen, som har rådgivet over 25 lande om opbygningen af statistiske organisationer og har en fortid som statistikchef i OECD og afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.

- Det er helt hen i vejret. Det er helt vanvittigt, siger Lars Thygesen.

LÆS OGSÅ: Derfor blev Henrik Leth fyret

I KNR henviste den ansvarlige naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA) til bemærkningerne til loven om Grønlands Statistik, hvor det fremgår at »bestyrelsens medlemmer bør vælges ud fra personlige kvalifikationer og ikke som repræsentanter for bestemte myndigheder eller organisationer«.

Men den lovfortolkning er helt misforstået, lyder det fra eksperten.

LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut fyrer Henrik Leth i utide

- I loven står der at man skal udpege medlemmerne efter deres personlige kvalifikationer. Og det er jo ikke ødelæggende for ens kvalifikationer, at man sidder i en bestyrelse for noget andet, siger Lars Thygesen, som mener at Selvstyret må have »adskillige jurister, som kan rådgive om det her«.

Læs mere om sagen i AG. Du kan købe den elektroniske udgave her:

Powered by Labrador CMS