bygdekonference
Ekspert: De fleste bygder kan udvikles
Erhvervsudvikling er helt afgørende for bygders muligheder for at overleve.
De fleste bygder har ressourcer, der gør det muligt at udvikle dem.
Det fastslog Kåre Hendriksen fra Center for Arktisk Teknologi på bygdekonferencen i Nuuk i dag.
Men, og der er et stort men, det kommer til at kræve hårdt arbejde fra bygderne selv, fra kommuner, Selvstyret og selvstyreejede virksomheder.
Erhverv skaber befolkningstilvækst
Indledningsvis fastslog Kåre Hendriksen, at tilstedeværelsen af erhverv er helt afgørende for om folk bliver i bygderne.
Forsvinder erhvervet, så flytter befolkningen også.
Modsat har bygder som Tasuisaq og Innaarsuit i Upernavik oplevet en befolkningstilvækst. Forklaringen er hellefisken, som, i kombination med gode indhandlingsmuligheder, har skabt en solidt indkomstgrundlag. Faktisk har borgerne i Innaarsuit de tredje-højeste indkomster kun overgået af Nuuk og Kangerlussuaq.
Og ifølge Kåre Hendriksen har langt de fleste bosteder i landet ressourcer eller muligheder for turisme, som kan udvikles.
Muligheder skal udnyttes
Men det kræver yderliger to ting, der er vigtige. Nemlig lokalbefolkningens vilje til at udnytte disse muligheder og omstille sig, samt det omgivende samfunds vilje til at skabe infrastruktur.
For uden el og vand er der intet indhandlingssted - og uden indhandling intet fiskeri.
Ræklinger i Qeqertaq
Center for Arktisk Teknologi har kigget mere detaljeret på bostedet Qeqertaq i Qaanaaq-distrikt, som har 30 indbyggere.
Bostedet har hverken strøm, vand, telefon, en sundhedsstation eller en butik. Til gengæld har den ressourcer i form af især hellefisk, men også narhval og rensdyr.
Center for Arktisk Teknologi har undersøgt muligheden for at etablere et center til produktion af ræklinger i Qeqertaq.
Kåre Hendriksen vurderer, at potentialet for et godt indtægtsgrundlag er tilstedet. Det kræver dog for det første, at det er de lokale, der opbygger og tager ansvar for ræklingefabrikken.
Dernæst kræver det, at der også er lokale, der arbejder i produktionen, da den ellers ikke giver mening. De betyder, at folk fra Qaanaaq ville skulle flytte til bygden.
Kræver infrastruktur
Men derudover kræver det, at det omgivende samfund løfter sin del af byrden og etablerer strøm, vand, sundhed med mere.
Og frem for alt kommer det til at kræve et godt samarbejde mellem parterne.
På samme måde vurderer Kåre Hendriksen, at man ville kunne skabe udvikling i langt de fleste bygder.
Han hældte dog også lidt malurt i bægeret. For der er enkelte bosteder, der mangler ressourcer og muligheder. Og her er spørgsmålet om det giver mening, at folk bliver boende.
LÆS OGSÅ:
Bygdeboer: Vi kan ikke tvinges til at flytte til byerne
Kim: Der skal ryddes op i bygderne
Bygdernes fremtid til debat