Drikkelag endte med knivstikkeri

Yngre mand indlagt efter knivstikkeri natten til lørdag i Nuuk

Foto: Benny Kokholm
Offentliggjort

En mand er anholdt, efter han tidligt lørdag morgen har stukket en yngre mand flere gange med en kniv.

Det oplyser Nuuk Politi.

Overfaldet er sket i en lejlighed i blok 5, hvor overfaldsmanden dukkede op ved et drikkelag. De nærmere omstændigheder om, hvordan festen udviklede sig, efterforsker politiet stadig.

- Vi kan fortælle, at manden, der er blevet stukket ned, er indlagt på Dronning Ingrids Hospital, og at han er i bedring. Overfaldsmanden anholdt vi i lejligheden, fortæller Nuuk Politi, der ikke ønsker at oplyse alder på de to mænd, men blot fortælle, at det er yngre mænd.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag lørdag.

Powered by Labrador CMS