Dramatisk mødestop i salen

Et flertal i Inatsisartuit besluttede klokken 16.26 at stoppe en debat om fiskeri- og fangstkvoter, som i løbet af tre dagsordenspunkter onsdag og torsdag havde varet sammenlagt otte timer uden at tø en tomme af de fastfrosne fronter i salen.

Til gengæld fik Siumuts tidligere formand Hans Enoksen rig lejlighed til at aflevere sit budskab: – De politikere og de partier, som ikke er enige med Siumut, er imod Grønland.

Det afviste ordførerne fra de tre koalitionspartier som det rene demagogi.

– Vi ønsker også fiskere og fangere i fremtidens Grønland, og vi støtter netop bæredygtigt fiskeri og fangst ved at gå imod Siumuts overbudspolitik på fiskeri- og fangstkvoterne.

Olga sagde stop
Skiftende mødeledere fra begge fløje i salen appellerede både onsdag og torsdag indtrængende, at debatterne holdt sig til punkternes overskrift.

Til sidste blev det Inatsisartuts 2. næstformand Olga P. Berthelsen for meget, og hun trak § 50 i Inatsisartuts forretningsorden op af lommen:

”Mødelederen eller et medlem kan foreslå, at forhandlingerne afsluttes, og at Inatsisartut træffer afgørelse herom uden videre drøftelse”.

14 medlemmer fra koalitionen mente, at der ikke kunne koges mere suppe på den pølsepind, mens 13 medlemmer fra Siumut og Atassut ønskede at forsætte debatten.

Efter afstemningen gik Inatsisartut over til næste punkt på dagsordenen.

Højere kvoter på isbjørn og hvalros
Siumuts Hans Enoksen foreslog onsdag eftermiddag at øge den samlede isbjørnekvote for Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq med 60 dyr og hvalroskvoten ved Qaanaaq med 75 dyr.

Hans Enoksen begrunder sine forslag med, at fangerne rapporterer om flere og flere isbjørne og hvalrosser.

Naalakkersuisuts medlem for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, og ordførerne fra de tre koalitionspartier Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat afviste ensidige forhøjelser med henvisning til den biologiske rådgivning og Grønlands forpligtigelser i internationale fiskeri- og fangstorganisationer.

Selv om det fra start stod klart, at Hans Enoksen ikke kunne samle flertal for sine to forslag om øgede kvoter på isbjørne og hvalrosser, varede onsdagens debat fem stive klokketimer.

Ny debat med samme argumenter
Og debatten med præcis de samme argumenter fortsatte endnu tre timer torsdag eftermiddag.

Siumuts formand Aleqa Hammond foreslår, at fiskernes og fangernes brugerviden skal have præcis den samme vægt som biologernes videnskabelige undersøgelser, når Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffik indstiller de årlige kvotestørrelser til Naalakkersuisut.

– Det er skammeligt, at Naalakkersuisut kun lytter til biologerne, men fiskernes og fangernes viden bliver overhørt, argumenterer Aleqa Hammond.

Ane Hansen afviser: – Fiskernes og fangernes organisation KNAPK er repræsenteret i såvel naturinstituttets bestyrelse som i Fiskerirådet og Fangstrådet, som rådgiver om kvotestørrelserne, men det er i sidste ende Naalakkersuisut, som alene fastlægger de endelige kvoter.

Naturinstituttets afdeling for pattedyr og fugle kører i år 38 projekter, hvor 25 projekter inddrager lokal viden og 18 projekter indebærer et direkte samarbejde med erhvervsfangere.

Med argumenterne bed ikke på Siumut, som igen og igen fremførte sin kritik af et Naalakkersuisut, som ifølge partiet hellere lytter til (danske) biologer end til (grønlandske) fiskere og fangere.

Efter fem timers debat onsdag og tre timers debat torsdag blev det for meget for mødelederen Olga P. Berthelsen, og med stemmetallene 14-13 frabad Inatsisartut sig flere gentagelser i debatten.

Det er anden gang på denne efterårssamling, at mødelederen bruger § 50 til at stoppe en debat i selvsving.