dødsbrand

Dødsbrand stadig uopklaret

Brandefterforskere fra Danmark er nu ankommet til Nuuk for at undersøge dødbranden på Radiofjeldet

Brandefterforskere fra Danmark undersøger nu lejligheden i blok 15 i Nuuk
Offentliggjort

Den voldsomme brand i blok 15 på Radiofjeldet i Nuuk, som kostede tre menneskeliv torsdag i sidste uge, er fortsat uopklaret. Brandteknikere og obducent fra Danmark indleder nu deres efterforskning.

Læs: Dødsbrand: Ofrene er identificeret

Branden blev anmeldt til politiet klokken 19.32 torsdag aften og brandvæsenet meddelte en halv time senere, at branden var slukket. To mænd og en kvinde mistede livet ved branden, og otte lejligheder i samme bygning fik røgskader som følge af den voldsomme udvikling af røg.

Se: Billeder: Brand koster tre personer livet

- Brandefterforskere er ankommet til Nuuk og har indledt deres efterforskning. Selve brandårsagen er endnu ikke opklaret, og de tre døde bliver også obduceret af en obducent fra Danmark for at klarlægge omstændigheder omkring branden, siger vicepolitikommissær Pavia Kleist fra efterforskningssektionen hos Nuuk Politi til Sermitsiaq.AG.

De omkomne ved branden er en 69-årig mand, en 68-årig mand og en 61-årig kvinde.

Powered by Labrador CMS