se grafik

DMI-bøjer på årelangt arktisk krydstogt

Otte rejselystne bøjer på hver deres isflage har det seneste år hjulpet DMI's forskere til en bedre forståelse af vejr- og klimaprocesser i Arktis. Syv af bøjerne sender ikke længere temperaturdata. Fire er 'afgået ved døden', og en enkelt har været ude på en 3.500 kilometers sejlads fra Nordpolen til Uummannarsuaq

Bøje nummer 4 umiddelbart efter monteringen på 88.35N 30.77W den 12. august 2012. Bøjerne står på en tyk isflage og består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel. Ved monteringen bliver der boret et hul igennem isen, der typisk er 1,5 til 3 meter tyk, og kablet bliver frosset fast i hullet. På den måde måler bøjerne et temperaturprofil fra luften, der om vinteren er meget kold, typisk minus 30 grader, ned gennem sneen og isen og ned i det relativt varme vand på minus 1,8 grader DMIAlle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI Bøje nummer 4 umiddelbart efter monteringen på 88.35N 30.77W den 12. august 2012. Bøjerne står på en tyk isflage og består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel. Ved monteringen bliver der boret et hul igennem isen, der typisk er 1,5 til 3 meter tyk, og kablet bliver frosset fast i hullet. På den måde måler bøjerne et temperaturprofil fra luften, der om vinteren er meget kold, typisk minus 30 grader, ned gennem sneen og isen og ned i det relativt varme vand på minus 1,8 grader DMIAlle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI Bøje nummer 4 umiddelbart efter monteringen på 88.35N 30.77W den 12. august 2012. Bøjerne står på en tyk isflage og består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel. Ved monteringen bliver der boret et hul igennem isen, der typisk er 1,5 til 3 meter tyk, og kablet bliver frosset fast i hullet. På den måde måler bøjerne et temperaturprofil fra luften, der om vinteren er meget kold, typisk minus 30 grader, ned gennem sneen og isen og ned i det relativt varme vand på minus 1,8 grader DMIAlle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI

Alle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI

Bøje nummer 4 umiddelbart efter monteringen på 88.35N 30.77W den 12. august 2012. Bøjerne står på en tyk isflage og består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel. Ved monteringen bliver der boret et hul igennem isen, der typisk er 1,5 til 3 meter tyk, og kablet bliver frosset fast i hullet. På den måde måler bøjerne et temperaturprofil fra luften, der om vinteren er meget kold, typisk minus 30 grader, ned gennem sneen og isen og ned i det relativt varme vand på minus 1,8 grader DMIAlle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI Bøje nummer 4 umiddelbart efter monteringen på 88.35N 30.77W den 12. august 2012. Bøjerne står på en tyk isflage og består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel. Ved monteringen bliver der boret et hul igennem isen, der typisk er 1,5 til 3 meter tyk, og kablet bliver frosset fast i hullet. På den måde måler bøjerne et temperaturprofil fra luften, der om vinteren er meget kold, typisk minus 30 grader, ned gennem sneen og isen og ned i det relativt varme vand på minus 1,8 grader DMIAlle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI Bøje nummer 4 umiddelbart efter monteringen på 88.35N 30.77W den 12. august 2012. Bøjerne står på en tyk isflage og består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel. Ved monteringen bliver der boret et hul igennem isen, der typisk er 1,5 til 3 meter tyk, og kablet bliver frosset fast i hullet. På den måde måler bøjerne et temperaturprofil fra luften, der om vinteren er meget kold, typisk minus 30 grader, ned gennem sneen og isen og ned i det relativt varme vand på minus 1,8 grader DMIAlle otte bøjers bevægelser fra sommeren 2012 til deres 'død'. Bøje 2 er taget på langfart til Nordatlanten. Datoerne for seneste signal fra bøjerne er skrevet ind på deres 'gravsten'. Grafik: DMI

DMIDMIDMI

Brian Hansen

Offentliggjort fredag 15. nov 2013 11:44

I sommeren 2012 kortlagde den svenske isbryder Oden havbunden mellem Grønland og Nordpolen som en del af det danske og grønlandske kontinentalsokkelprojekt.

Annonce

Mens isbryderen kværnede sig vej igennem isen, benyttede DMI-forskere lejligheden til at udsætte otte bøjer på havisen langs ruten. Her bestemmer vind, havstrømme og isens beskaffenhed, hvor de driver hen.

Hver DMI-bøje består af 240 små termometre placeret langs et 4,8 meter langt kabel samt en lille plastikkuffert med en batteripakke, en GPS-modtager og en satellittelefonforbindelse til at overføre målingerne.

Rejselystne bøjer
Efter 15 måneder er alle bøjer minus én stoppet med at sende temperaturdata. Nogle bøjer blev hængende i Det Arktiske Ocean, men de fleste drev gennem Framstrædet og ned langs den Grønlandske østkyst. En enkelt bøje tog en radikal beslutning og sejlede sydøstover. Her mødte den sit Waterloo i januar 2013, da dens isflage smeltede i det varme vand på vej mod Norskehavet.

Bøje 2 har som den eneste taget hele det cirka 3.500 kilometer lange krydstogt fra Nordpolen langs Østgrønland og ned forbi Uummannarsuaq. Den sidste del af rejsen er foregået for fulde sejl i løbet af den seneste uge med en storm i ryggen.

Bøje 2 sender fortsat data, men det er formentlig snart slut. Dens isflage må nu være smeltet i det varme vand syd for Grønland, og det kan kun være et spørgsmål om tid, før boksen med elektronikken slås i stykker i søen. Faktisk er det lidt af et mirakel, at den kan holde sig flydende og endda vende rigtigt, så den kan sende data til satellitten.

Forskerne vil forstå isen
Omtrent en halv million kvadratkilometer is driver hvert år ud igennem strædet mellem Grønland og Svalbard, hvor den ender sine dage, når den smelter på rejsen mod syd.

Bøjerne skaffer forskerne vigtig viden om havisens fryse- og smelteprocesser. Dermed får de en bedre forståelse af isens vejr- og klimamæssige rolle både nu og i fremtiden.

Bøjerne og analysen af data er finansieret af et dansk forskningsprojekt, Naacos. Naacos er et samarbejde mellem DTU, KU, DHI, Universitet på Færøerne samt DMI.

Denne artikel er bragt efter aftale med DMI. Historien er oprindeligt fra dmi.dk og er skrevet af Brian Hansen. Den blev lagt på dmi.dk den 15. november.

galleri indland samfund