ny naalakkersuisoq

Demonstranter klar til at protestere mod styret

Mandagens planlagte demonstration mod koalitionen slutter et kvarter før starten på den ekstraordinære samling i Inatsisartut

Dagens demonstration mod koalitionen slutter et kvarter før starten på den ekstraordinære samling i Inatsisartut. Det vil sige klokken 12.45. Demonstrationen slutter foran Inatsisartuts mødesal ligesom ovenstående demonstration mod uran i 2013
Offentliggjort

Der venter især politikerne fra Siumut og Atassut en ‘varm’ velkomst, når den ekstraordinære samling i Inatsisartut går i gang mandag klokken 13.00.

1.608 borgere - heraf 1.316 via siden “Nutaamik qinerseqqinnissamik piumasaqaat/Krav om nyt valg” - er så trætte af koalitionens førte politik, skandaler og bommerter, at de ønsker udskrivelse af valg.

Demonstrationen, som Giiti Tittussen og Kristine F. Petersen står bag, begynder i dag klokken 12.00.

Læs "Sådan foregår demonstrationen mod styret"

Læs "Vælgere kræver valg"

Læs "Demonstranter kræver valg"

- Vi starter med at gå fra Amisut, via Brugseni og Aqqusinersuaq for at ende foran Inatsisartuts mødesal klokken 12.45, oplyser de.

- Der er ret mange, der melder, at de ikke kan være med, da demonstrationen foregår midt i arbejdstiden, selvom de gerne vil deltage. Vi håber dog på, at mange alligevel vil deltage i demonstrationen, siger Kristine F. Petersen, medarrangør af underskriftindsamlingen og demonstrationen.

Powered by Labrador CMS