valg
Demokraternes topscorer: Jeg har et budskab
Demokraternes 29-årige Nivi Olsen, der i april fik karakteren A for sit kandidatspeciale i samfundsvidenskab, vil forhøje folkeskoleelevernes tilgang til uddannelse fra 50 procent til 85 procent
Demokraternes Nivi Olsen, der fik et kanonvalg ved Inatsisartut-valget med 1428 personlige stemmer, vil have flere unge, der går ud af folkeskolen, videre i uddannelsessystemet.
- Jeg vil meget gerne formindske antallet af unge, der er uden for uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet. Dem vil jeg først arbejde med. Dernæst vil jeg arbejde på at forhøje antallet af unge, der begynder på en uddannelse. I dag begynder nemlig kun 50 procent, der kommer ud af folkeskolen, på en uddannelse. Det tal skal op på 85 procent, siger Nivi Olsen, der kandidat i samfundsvidenskab fra Ilisimatusarfik, og i dag faglærer på Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk.
Nivi Olsen har læst sin kandidat, samtidigt med at hun underviste som faglærer på Niuernermik Ilinniarfik.
- Jeg har i hele min barndom holdt min egen mening for mig selv, selvom jeg har været uenig i nogle diskussioner. Og jeg var stadigvæk sådan, da jeg startede på Ilisimatusarfik. Men da tiden kom, begyndte jeg at tale meget. Og her fandt jeg ud af, at jeg har et budskab.
- Jeg har et budskab til samfundet. Jeg ved nemlig en hel masse ting, som jeg vil bringe videre til samfundet. For jeg vil blot ikke se til, mens jeg kan se,hvor vi er på vej hen.
Læs: Historisk: Yngste Inatsisartut-medlem nogensinde
Overblik: Valgets 10 største stemmeslugere
Kandidat i samfundsvidenskab med topkarakter
Nivi Olsen er som nævnt kandidat i samfundsvidenskab, hvor hun i sit speciale, der omhandlede grønlændernes arbejdsmoral og frafaldet fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet hos unge, fik A i april.
- Her fandt jeg ud af, at mange af børnene bliver opdraget uden betingelser.
- At kulturen mellem grønlændere og danskere er meget forskellig. For eksempel er grønlændere præget af kollektivisme, mens danskerne er præget af individualisme. Hvor for eksempel grønlænderen først kigger på sine fæller og ser, hvordan det går og forhører om deres meninger i stedet for at tage sit eget ansvar og spurte derudad.
- Derfor taber vi også en hel masse dygtige elever i folkeskolen, hvor disse elever sænker deres niveauer i forhold til de andre, siger Nivi Olsen, der glæder sig til at starte på sit endelige arbejde i Inatsisartut.
Derfor er hun demokrat
Nivi Olsen er datter af Siumut-politikeren fra Ilulissat Bernhardt Olsen, der også stillede op til Inatsisartut-valget, men opnåede ikke valg.
- Hvordan kan det være, at du er demokrat, når din far er Siumut-politiker?
- Siden hjemmestyrets indførelse er landet blevet styret socialistisk. Men jeg har altid været liberal. Mennesket skal nemlig selv handle. Jeg er heller ikke tilfreds med, at grønlænderen er blevet en afventende person. Og jeg mener også, at det, som er blevet opnået i 35 år, er alt for lidt, siger Nivi Olsen, der også er lillesøster til Niels Thomsens samlever.
Niels Thomsen er også tidligere medlem af Inatsisartut for Demokraterne.