Annonce
Debat om betændte huslejestigninger fortsætter
Erik Jensen vil have undersøgt, om huslejen på offentlige boliger kan sættes ned. Det bliver svært, lyder det fra Naalakkersuisut, der dog bakker op om en undersøgelse.
Hvem skal betale for det gigantiske renoveringsefterslæb på selvstyrets boliger på omkring to milliarder kroner voksende med omkring 500.000 kroner om dagen?
Annonce
Det politisk betændte spørgsmål blev høj aktuelt, da Naalakkersuisut i slutningen af september varslede huslejestigninger i flere af selvstyrets boligafdelinger, med begrundelsen at der er behov for penge til akutte renoveringer.
I denne uge blev spørgsmålet trukket ind i Inatsisartut-salen, fordi Siumut-formand Erik Jensen har stillet et forslag, der går i modsat retning. Han vil have undersøgt, hvordan huslejerne kan sættes ned, og forslaget gav anledning til en timelang debat mellem politikerne.
Det såkaldte kapitalafkast skal ifølge Erik Jensen barberes ned. Kapitalafkastet er den del af huslejen, der ryger direkte i Landskassen. Ifølge naalakkersuisoq for området Naaja H. Nathanielsen (IA) drejer det sig om 47 millioner kroner årligt.
- Vil betyde færre indtægter
Syv millioner bruges direkte til udgifter i boligforeningerne, men derudover er der årligt afsat mellem 85-95 mio. kroner til renovering og vedligehold af Selvstyrets boligmasse. Med andre ord er boligerne på nuværende tidspunkt en solid underskudsforretning for Landskassen.
Naalakkersuisoq bakker op om en undersøgelse men advarer imod, at gå i den retning Erik Jensen foreslår:
- Et lavere kapitalafkast vil betyde lavere husleje, men landskassen vil dermed også have færre indtægter til at prioritere på boligområdet. Konsekvensen kan blive, at det for nogle vil være attraktivt at bo i en dårlig vedligeholdt bolig, fordi huslejen er lavere. Samtidigt med at efterslæbet vokser, var beskeden fra Naaja H. Nathanielsen.
Modsat mener Erik Jensen, at der er tale om en tilståelsessag, da Naalakkersuisut i finanslovsforslaget selv beskriver, at kapitalafkastet visse steder vurderes at være for højt i forhold til boligernes værdi.
Urimelig beregning
Ifølge lovgivningen beregnes kapitalafkastet som 1,5 procent af boligens opførelsesessum - dog minimum 7.000 kr. eller maksimum 15.000 kr. pr. m2 .
- På flere lokaliteter, er en ejendoms eller en boligs markedsværdi ofte kun mellem 1.500 og 3.500 kr. pr. m². På denne baggrund findes det ikke rimeligt at fastholde en minimumspris på 7.000 kr. pr. m², står der i finanslovsforslaget.
Ifølge et regneeksempel i finanslovsforslaget vil en lejlighed på 85 kvadratmeter falde med 500 kroner i husleje om måneden, hvis kravet til kapitalafkastet sænkes fra 7.000 kroner til 2.250 kroner per kvadratmeter.
Så huslejen skal altså sænkes flere steder, hvis borgene skal betale en husleje, der modsvarer, hvad boligerne reelt er værd.
Ifølge et regneeksempel i finanslovsforslaget vil en lejlighed på 85 kvadratmeter falde med 500 kroner i husleje om måneden, hvis kravet til kapitalafkastet sænkes fra 7.000 kroner til 2.250 kroner per kvadratmeter.
Jensen: Siumut har en plan
Huslejen skal altså sænkes flere steder, hvis borgerne skal betale en husleje, der modsvarer, hvad boligerne reelt er værd.
En sænkning af lejen vil dog ifølge naalakkersuisoq blot gøre hullet og efterslæbet endnu større. Derfor blev Erik Jensen også forholdt, hvem der så skal betale for renoveringsefterslæbet.
Det kom ikke frem under debatten. men overfor Sermitsiaq.AG uddyber Erik Jensen, at Siumut har flere bud på en løsning. Løsningen indebærer blandt andet at optage lån i udlandet for at finansiere renoveringen og inddrage den danske stat:
- De eksterne låne markeder er en mulighed. Kommunerne vil også gerne overtage boliger, og kommunerne har også en vis betalingsevne, så man kan komme til bunds i efterslæbet. Så der er flere alternativer, man kan tage.
- I 80'erne indgik staten, hjemmestyret og kommunerne en aftale om boligområdet. Vi kan igen nu sætte os sammen og løse det her. Naalakkersuisut, staten og kommunerne kan investere et stort beløb, siger Erik Jensen.
Under debatten blev det også påpeget, at Siumut har haft ansvaret i en lang periode gennem de mange år, hvor efterslæbet har vokset sig endnu større. Til det siger Erik Jensen:
- At påstå, at den tidligere koalition med Siumut i front ikke har gjort noget, er noget vås, idet Siumut har foretaget store tiltag på området, men vi erkender, at vi skal gøre noget mere for at komme efterslæbet til livs.