Danmark er verdens klimaduks

Danmark fører verdens mest klimavenlige energipolitik, viser ny rapport

Danmark er verdens klimaduks, viser ny rapport. Foto: John McConnico.
Offentliggjort

Danmark fører den mest klimavenlige energipolitik i verden og gør mest for at mindske udslip af drivhusgasser.

Det viser en ny rapport, der mandag blev offentliggjort ved FN's årlige klimakonference COP18 i Doha i Qatar.

Danmark opnår 72,61 point ud af 100 mulige for sin klimaindsats. Sverige, der er næstbedst, får 69,37, mens Portugal som tredjebedste får 67,81 point.

Rapporten Climate Change Performance Index er lavet af Climate Network Europa og Germanwatch og bygger hovedsageligt på tal for 2010.

- Danmark er det land, der gør det bedst, især fordi landet har gjort en positiv indsats for at mindske udledning af drivhusgasser, konkluderer rapporten.

Powered by Labrador CMS