D til kamp mod blokpolitik

Demokraternes tekniske samarbejde med koalitionen har fået kritikere på banen, fordi mange beskylder Demokraternes Inatsisartut-gruppe for at ligge under for Siumut og hævde, at Demokraterne ikke længere er i opposition.

Men nu forklarer Demokraterne på en ny måde, hvorfor Inatsisartut-gruppen i begyndelsen af måneden meget opsigtsvækkende valgte at indgå det tekniske samarbejde.

- Vores nye tekniske samarbejde giver os plads i fire udvalg. I alle tilfældene er vi de afgørende stemmer i udvalget, hvis Siumut og Inuit Ataqatigiit ikke kan blive enige. Derfor ser vi det som vores opgave i denne valgperiode at bringe parterne nærmere hinanden samtidig med, at vi får mulighed for at sætte vores egne klare fingeraftryk på den førte politik. På den måde kan Demokraterne forhåbentlig være med til at opnå resultater, som kan holde længere end en enkelt valgperiode, skriver Jens B. Frederiksen og Michael Rosing fra Demokraterne.

Læs "Jens B. fastslår: D er stadig i oppositionen"

Læs "Demokraterne Ungdom: Hvad skal D med Siumut?"

Læs "Demokraterne rykker tættere på koalitionen"

Efterlyser brede forlig
De mener, at der er plads til forbedringer omkring den måde, der bliver ført politik på.

- Vi ser gerne, at blokpolitikken bliver blødt op, og at vi i fremtiden vænner os til at lave brede forlig på områder, der rækker langt ud i fremtiden. I dag er det desværre sådan, at større reformer risikerer at blive rullet tilbage, så snart magten har skiftet side efter et valg, påpeger Jens B. Frederiksen og Michael Rosing.

I eksempelvis Folketinget er der en tradition for brede forlig.

- Et bredt forlig er netop som navnet antyder et forlig, der har betydelig opbakning fra store dele af Folketinget. Det betyder, at den siddende koalition ikke bare kan stemme sin egen version igennem med et snævert flertal - de er nødt til at sikre bred opbakning fra de fleste partier. Til gengæld er der en forventning om, at de partier, der er med i forliget, ikke ændrer på lovgivningen uden at lave et nyt bredt forlig.

Brede forlig holder længere
- Et bredt forlig holder derfor længere og sikrer stabile rammebetingelser for eksempelvis folkeskolen eller storskalaprojekter. Netop storskalaloven har været igennem Inatsisartut for anden gang. Det andet gennemløb gav efter vores opfattelse nogle små ændringer, der lige så godt kunne være indført i den oprindelige udgave. Set udefra er det et tegn på politisk umodenhed eller ligefrem ustabilitet. Hvis man skal binde mange milliarder i et projekt, der strækker sig over 20 eller flere år, så er politisk ustabilitet en meget god grund til at lade være, fremfører Jens B. Frederiksen og Michael Rosing.