efterårssamling 2013
D: Strengere straf til skydegale
Skyderi i beboede områder bør efter Demokraternes opfattelse have strengere konsekvens
Demokraterne foreslår til Inatsisartuts efterårssamling strengere bestemmelser for skyderi i beboede områder. De foreslår blandt andet at gerningsmænd ved skyderi i beboede områder bør kunne blive placeret i anstalten for domfældte.
Der har været flere skyderier i Grønland, hvor gerningsmanden blev løsladt kort tid efter og sigtet for overtrædelse af politivedtægten. Der går nogen gange flere timer inden gerningsmanden bliver anholdt.
- Den form for skyderi skaber alvorlig frygt i det område, hvor det foregår, og efterlader utryghed i hele lokalbefolkningen, siger Jens B. Frederiksen.
Han vil ikke længere nøjes med at gerningsmanden ofte slipper med en bøde.
Jens B. Frederiksen mener, at der bør indføres regler om at skydevåben bør kunne konfiskeres og gentagende skyderi bør kunne ende med at gerningsmanden bliver sat bag tremmer.
- Demokraterne er naturligvis klar over, at overtrædelserne typisk sker i beruselse og affekt, men det skal ikke forhindre samfundet i klart at vise, at den form for adfærd er uacceptabel, siger Jens B. Frederiksen.
Forslaget bliver drøftet under Inatsisartuts efterårssamling.