D: Reformer er en forudsætning for selvstændighed

Randi Vestergaard Evaldsen kritiserede Naalakkersuisut for at gøre for lidt for en selvbåren økonomi. Hun kludredede dog selv i overskud og underskud på finansloven.

Offentliggjort

Målet om selvstændighed må også være et mål om en selvbærende økonomi.

Det mener Demokraterne, der derfor rejste en forespørgselsdebat i Inatsisartut.

- Vi skal huske på, at det årlige bloktilskud fra staten på næsten fire milliarder kroner udgør en væsentlig del af vort lands samlede økonomi, sagde Randi Vestergaard Evaldsen (D) under debatten i går.

- Disse milliarder vil jo forsvinde, såfremt vi vælger at blive en selvstændig stat.

Velfærd og skatteprocent
Hun spurgte Naalakkersuisut og de øvrige partier, hvad de vil gøre for at skabe en økonomi, der kan bære en politisk selvstændighed.

- Vi ønsker ikke, at drømmen om selvstændighed skal ændre fundamentalt på velfærden eller skatteprocenten.

- Vi ønsker det lange seje træk. Vi ønsker nødvendige reformer, lød hendes udmelding.

Bare rolig, vi er i gang, lød svaret fra naalakkersuisoq for skatter og finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA).

- Naalakkersuisut har jo netop iværksat arbejdet med en række reformer, der samlet vil føre landet i retning af en selvbærende økonomi, sagde han i sit svar.

Overskud i år - underskud i de kommende
Aqqaluaq B. Egede (IA) betegnede samtidig Naalakkersuisuts finanspolitik som sund.

- Den udtalelse vil jeg godt sætte et spørgsmålstegn ved, lyd replikken fra Randi Vestergaard Evaldsen (D) i hendes afsluttende bemærkninger.

Hun havde dog allerede i sin indledende tale svækket sin argumentation ved at påstå, at der er underskud på årets finanslov.

Her måtte Aqqaluaq B. Egede (IA) korrekse hende, da der budgetteret med et overskud på 21,7 millioner kroner.

Til gengæld er der lagt op til et underskud i både 2018, 2019 og 2020. I 2020 tegner det lige nu til at lande på 100 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS