D efterlyser mere åbenhed om råstoffer

Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, oplyste for nogle uger siden, at han har planer om at nedsætte en gruppe, der skal komme med bud på, hvordan hans departement kan forbedre kommunikationen til offentligheden i forbindelse med råstofprojekter.

En udmelding, som medlem af Inatsisartut for Demokraterne Palle Christiansen synes er ’et godt og spændende initiativ – især hvis offentligheden inddrages i projektet’.

- For god kommunikation handler jo ikke kun om at tale til offentligheden, men også om at lytte til den. Og det kunne jo meget vel tænkes, at medierne og forskellige borgergrupper og interesseorganisationer har gode ideer til, hvordan Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked kan forbedre sin kommunikation på området, lyder det fra Palle Christiansen, som nu har stillet opfølgende spørgsmål til Jens-Erik Kirkegaard.

Det sker, efter han tidligere på måneden spurgte Kirkegaard, om Naalakkersuisut har indbudt medier og relevante interesseorganisationer til at deltage i arbejdsgruppen, og om offentligheden får mulighed for at opnå aktindsigt i gruppens arbejde.

Svaret fra Naalakkersuisut er nu kommet. Og Jens-Erik Kirkegaard oplyser, at Naalakkersuisut på et møde den 6. juni har vedtaget en række anbefalinger om, hvordan departementet skal give borgerne bedre information og inddrage dem i processen, når der planlægges råstofprojekter. En række interessenter vil senere blive inviteret til at deltage i arbejdet med, hvordan anbefalingerne skal udmøntes i praksis.

Palle Christiansens opfølgende spørgsmål, som er sendt afsted mod ministeren, er:

• Hvilke anbefalinger har Naalakkersuisut den 6. juni vedtaget om, hvordan borgerne skal informeres og inddrages, når der skal planlægges råstofprojekter?
  
• Hvilke eksterne parter vil Naalakkersuisut indbyde til at deltage i den arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til udmøntning af anbefalingerne?
  
• Giver de almindelige regler for aktindsigt offentligheden ret til aktindsigt i gruppens arbejde, og vil Naalakkersuisut, hvis dette ikke er tilfældet, alligevel imødekomme eventuelle anmodninger om aktindsigt i medfør af Naalakkersuisuts almindelige adgang til at give såkaldt ’mer-aktindsigt’?