Covid-19: Tre nye smittede
Fredag er der fundet tre nye smittede i landet. To i Nuuk og endnu en i Qaqortoq, som har været til koncert på Rockhouse. I Nuuk er smittesporingen i gang.
Fredag aften oplysermyndighederne, at endnu tre personer er fundet smittet med Covid-19. To af personerne er i Nuuk, mens den sidste er i Qaqortoq og har været til koncert i Rockhouse den 9. juli. Personen har ikke haft kontakt til andre personer, der er testet positive i byen de sidste par dage.
Derfor opfordrer landslægen igen alle, der har været på baren d. 9. juli at gå i karantæne og blive testet hurtigst muligt.
Smittesporing i Nuuk
De smittede i Nuuk har ikke nogen forbindelse til Sarfaq Ittuk. De er gået i karantæne og smittesporingen er gået i gang. Myndighederne oplyser ikke om hvor de to personer kan være smittet, og om de er indrejsende til Nuuk fra et andet sted.
Alle borgere opfordres til at være opmærksomme på symptomer og huske de generelle råd. Hold afstand, god håndhygiejne, nys/host i ærmet og gå i karantæne og bliv testet, hvis du udviser symptomer på Covid-19 eller har haft kontakt til en smittet.