Annonce
Coronasmitte lukker sundhedscenter
Narsaq Sundhedscenter er i øjeblikket lukket for almindelige og ikke-akutte henvendelser.
For tiden er antallet af coronasmittede højt her i landet, og det har ramt Narsaq Sundhedscenter, som er blevet lukket på grund af coronasmitte blandt personalet.
Annonce
Det er endnu uvist, hvornår sundhedscenteret vil genåbne. Det afhænger blandet andet af, hvad løbende test af personalet viser, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse:
- Efterhånden som resultaterne foreligger, vil Sundhedsledelsen sammen med Regionsledelsen vurdere hvornår - og i hvilket omfang sundhedscenteret kan genåbnes. Testresultaterne forventes tidligst i løbet af fredag d. 07/01-2022, står der.
Borgere kan i akutte tilfælde stadig ringe til Sundhedsvæsnet på tlf. 66 12 11.