Børnerådet: Folkeskolen tør ikke at stille krav
- Folkeskolen er alt for bange for at stille krav, lyder det fra Børnerådet efter en hel klasse på Jern- og Metalskolen er dumpet i et fag
El-installatørerne har råbt vagt i gevær efter en hel klasse på Jern- og Metalskolen er dumpet i et fag. Imak langede for to uger siden kraftigt ud efter Atuarfitsialak og kræver politisk handling samt en kritisk gennemgang af hele skolemodellen efter uhørt dårlige resultater fra trintest og afgangsprøver.
Senest er medlem af Naalakkersuisut for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen, Siumut, kaldt i politisk samråd.
Men Børnerådet mener ikke, at det nytter noget, at vi peger fingre af hinanden. Vi skal turde at stille krav og tage ansvar. Alle sammen.
- Folkeskolen er alt for bange for at stille krav. Krav til forældrene om at deltage aktivt i deres børns skolegang. Krav til eleverne om at møde op velforberedte og deltage aktivt i undervisningen. Og krav til lærerne om høj faglighed, siger formand for Børnerådet og Børnetalsmand, Aaja Chemnitz Larsen, der spørger, hvorfor vi er så bange for at stille krav til hinanden.
- Det er vigtigt, at vi er konstruktive og ser det som en fælles opgave. Det er ikke kun lærerne, forældrene eller børnenes skyld. Vi skal sætte os sammen alle sammen og finde en løsning. Ellers går det i sidste ende ud over børnene. Børnene mister deres mulighed for at være en aktiv del af samfundet. Det er et kæmpe stort problem, som vi er nødt til at forholde os til, påpeger Aaja Chemnitz Larsen.
Læs "Dumpeklasse fører nu til samråd"
Læs "Jern- og Metalskolen: Skaden er sket"
Rammerne er i orden
Medlem af Børnerådet William Kriegel, der har et indgående kendskab til uddannelsesområdet, mener, at rammerne til den gode folkeskole er til stede. Alligevel halter det.
- Samfundet og politikerne er enige i, hvor vigtig uddannelse er. Og viljen hos alle parter er til stede – hvor er det så, det går galt?, spørger han retorisk og fortsætter:
- Vi har brug for en debat. Man kunne for eksempel starte med noget så banalt som lektielæsning. Mange elever får ikke hjemmeopgaver for, fordi de alligevel ikke bliver lavet. Hvis Grønland skal kunne måle sig med andre lande inden for uddannelse, er det bydende nødvendigt, at der sættes højere mål og krav, blandt andet ved at involvere hjemmene – også med skolearbejde. Vi skal turde stille krav, siger William Kriegel i en pressemeddelelse.
Læs "Imak kræver vurdering af Atuarfitsialak"
Mangel på speciallærere
Samtidig er det ifølge Børnerådet helt centralt, at der igen kommer politisk fokus på speciallærerområdet, så alle elever - også de, der har særlige behov - bliver set og hørt.
- Det er tydeligt, at der er mangel på speciallærere, og hvis vi ikke tager højde for, at børnene ikke er ens, men har forskellige behov, risikerer vi at tabe dem. Det er vigtigt, at vi får fokus på de børn, der har specielle behov, siger medlem af Børnerådet og speciallærer Johan Reimer.