Børneorganisation glad for Naalakkersuisuts anbefalinger
Ifølge sekretariatsleder i Grønlandske Børn kan de 16 anbefalinger fra Naalakkersuisut være starten på en ny æra i grønlandsk socialpolitik.
- I udspillet fra Naalakkersuisut ligger der en fremstrakt hånd til os som børneorganisationer, en opfordring til mere samarbejde og brobygning mellem det civilsamfund, som vi som børneorganisation er en del af og det kommunale system, som har en forpligtelse til at sikre, at alle børn får den hjælp de har brug for.
Det siger sekretariatsleder i Grønlandske Børn, Julie Lynge, efter at have læst rapporten ”Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland” og dens 16 anbefalinger.
Ny æra
Fredag blev anbefalingerne præsenteret, og de kan meget vel kan blive starten på en ny æra i grønlandsk socialpolitik, mener Julie Lynge.
- Den fremstrakte hånd tager vi i Grønlandske Børn imod. Vi har i forvejen gode samarbejder med blandt andet Socialstyrelsen og kommunerne i forbindelse med vores børnebisidderordning Najorti. Det er et godt eksempel på, hvor meget det rykker, når vi ikke arbejder ved siden af hinanden som isolerede enheder men løfter i fællesskab, fremhæver hun.
Hun forklarer, at i Najorti er det ressourcepersoner helt lokalt, der uddanner sig som børnebisiddere, og som gør en konkret og meget afgørende forskel for de børn, der er allermest sårbare. Samtidigt betyder samarbejdet med kommunerne og Socialstyrelsen, at vi kan skabe et tilbud, der fungerer på tværs af kommunegrænser.
Bedste løsninger
- Fælles sagsbehandlingsprocedurer i kommunerne betyder en styrket sagsbehandling, og vi skal som NGOér kunne tilpasse vores arbejdsgange, så de understøtter og letter sagsbehandlernes arbejde ude i kommunerne. Det har vi allerede ret godt fat i, siger Julie Lynge, som mener, at netop de stærke formaliserede partnerskaber og samarbejder er vejen frem:
- Vi skal i fællesskab finde frem til de bedste løsninger. Det er på den måde, vi når bedst ud til børnene, lyder det.