Annonce
Boligbyggeri er blevet dyrere
Byggeomkostningerne er steget, viser ny opgørelse fra Grønlands Statistik.
Boligbyggeri er blevet dyrere det seneste år. Ifølge Grønlands Statistik er det såkaldte byggeomkostningsindeks steget med 2,6 procent fra juli 2020 til juli 2021.
Annonce
Til sammenligning var ændringen i perioden fra juli 2019 til juli 2020 på -0,6 pct.
Den største stigning i indekset er sket fra januar til juli i år, hvilket fremgår af nedenstående graf, der viser i halvårlige ændringer i indekset.
Ifølge statistikkontoret er stigningen i indekset drevet af generelle stigninger for både materiale-, fragt- og lønomkostninger.
Det seneste halvår er materialeomkostninger steget med 0,4 procent, fragtomkostninger steg med 6,0 procent og arbejdsløn steg med 2,9 procent.
De forskellige elementer indgår alle i beregningen af indekset.