blog og debat
Blogger: Tele straffer visse kunder
Sermitsiaq.AG’s blogger Henrik Lund-Andersens er stærkt kritisk over for udviklingen i selvstyreejede virksomheder
- Tele-Posts helt nødvendige udvikling og rentable prisstruktur betales af udvalgte kunder, på trods af at samfundet med sikkerhed kunne profitere af, at disse kunder inkluderes i udviklingen i stedet for at ekskluderes. Søforklaringen om at vi alle ned til mindste detalje skal betale, hvad det koster, holder åbenlyst ikke.
Sådan skriver Sermitsiaq.AG-blogger Henrik Lund-Andersen i et nyt blogindlæg, hvor han er stærkt kritisk over for udviklingen i selvstyreejede virksomheder.
- Kun fantasien sætter grænser for maksimering af indtægterne for vores offentligt ejede monopolselskaber, og under alle omstændigheder bliver det de tvangsindlagte kunder, der fodres med deres egen hale, skriver Henrik Lund-Andersen blandt andet i dagens blogindlæg, som du kan læse her.