Bliver det nultolerancen, der skiller og samler?
Aleqa Hammond, formand for Siumut og kommende formand for Naalakkersuisut, toner rent bord. Ihvertfald på sin Facebook
Kvanefjeld, der indeholder de eftertragtede sjældne mineraler, kan blive det springende punkt i, hvilke partier, der vil sidde i den kommende koalition sammen Siumut.
Og selv om Inuit Ataqatigiit igen er indbudt på den tredje kop kaffe med Aleqa Hammond, angiveligt kommende tirsdag, kan denne forhandling være en ren skinforhandling, hvis Aleqa Hammond holder fast på, at nultolerancen på uran skal ophæves, mens IA, Inuit Ataqatigiit fastholder, at Grønland ikke skal udvinde uran ved Kvanefjeld.
Læs også: Nultolerancen bliver et centralt emne
For mens regeringsforhandlingerne - ihvertfald udadtil føres i en positiv tone - så toner Aleqa Hammond rent flag på sin facebook. I dag viser hun sin støtte til en af de mest pro-kernekraft-organisationer i Danmark, organisationen REO. Reel Energi Oplysning (REO) er en forening, som siden 1976 har arbejdet for indførelse af atomkraft i Danmark.
Hvad mener du. Skal nultolerancen ophæves?