Finanslov

Bekymret over fortsat underskud i landskassen

Grønlandsbanken hæfter sig ved, at Naalakkersuisut har skiftet kurs, når det gælder om hurtigt at få overskud på finansloven

Martin Kviesgaard efterlyser handlekraft, når det gælder om at komme underskuddet i landskassen til livs
Offentliggjort

Budskabet kommer, efter at Naalakkersuisut så sent som i maj, da finansloven for 2015 var på plads, bebudede et overskud på finansloven på 11 millioner kroner allerede i 2016. Og tilsvarende skulle der være et plus i 2017.

Nu er overskuddet vendt til et underskud på 65,1 millioner kroner, ligesom politikerne også venter et underskud på 62,9 millioner kroner i 2017.

Først i 2018 og 2019 venter Naalakkersuisut et plus på henholdsvis 26,2 millioner kroner og 102,7 millioner kroner.

Vanskelligt men nødvendig
- Det er forståeligt, at det er vanskeligt at lave reformer, men det er samtidig bekymrende, at det ekstraordinært store underskud sidste år, nok følges af et pænt stort underskud i år og øjensynligt også skal efterfølges af underskud i de kommende år. Det gør jo blot opgaven med reformer endnu sværere at gennemføre og endnu mere nødvendig, når genopretningen af økonomien udskydes, understreger bankdirektør Martin Kviesgaard fra Grønlandsbanken i en umiddelbar kommentar til finanslovsudspillet.

Pengeinstituttet har endnu ikke haft mulighed for at gennemgå forslaget i detaljer.

Ros til selverkendelse
Bankdirektøren roser dog også udspillet.

- Det positive er, at Naalakkersuisut er meget ærlige om, at der er udfordringer. Og man har øjensynligt ikke tænkt sig at klare det med snuptagsløsninger og engangsindtægter, som det tidligere er set. Det bliver interessant at se detaljerne i de reformer, som Naalakkersuisut nævner i den Politisk Økonomiske Beretning, påpeger Martin Kviesgaard.

Læs også:

Foreslår underskud på 65 millioner

Tør han vende kajakken?

Ros fra IA: Koalitionen er blevet realister

Læs selv finanslovsforslaget

Powered by Labrador CMS