Bagger: Tragedie var årsag til stress

En sørgelig hændelse i Ane Lone Baggers nærmeste familie tyngede den politiske toppolitiker så meget, at hun - uden at være klar over det - endte med at have stress. Derfor måtte hun tage orlov.

- Jeg mærkede ikke selv min stress, fortæller Ane Lone Bagger
Offentliggjort

Medlem af Naalakkersuisut, Siumuts Ane Lone Bagger, måtte pludselig den 12. marts rejse hjem til Ilulissat for at holde 14 dages sygeorlov på grund af stress. Det skriver avisen AG.

Indtil da havde hun passet sin post som naalakkersuisoq uden at selv at vide, at hun var ramt af stress.

Det var hendes nærmeste medarbejdere, som havde lagt mærke til hendes sygdoms-symptomer, og gjort deres overordnede opmærksom på deres bekymring over Ane Lone Baggers tilstand. Symptomer, som hun ikke selv havde mærket.

Kaldt til samtale

I starten af marts bad departementschefen i Formandens Departementet om en samtale. Det skete på opfordring fra Kim Kielsen.

- Da jeg finder ud af, at samtalens hovedemne handler om mit personlige velvære, bliver jeg overrasket, siger hun, og fortsætter:

- Det var mine nærmeste kollegaer og medarbejdere i Departementet for uddannelse, og nogle partifæller hos Siumut, som jeg af og til spiste frokost med, som havde observeret min ændrede adfærd.

- Jeg mærkede ikke selv min stress. Men set i bakspejlet kan jeg godt se, at jeg har haft symptomer, siger hun.

Læs hele artiklen i AG - få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS