Mening

Avis: Grønlands regering er på risikabel kurs

- Det er vanskeligt at se det frugtbare i den arrogance, som formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond udviser over for rigsfællesskabet og sin egen befolkning, skriver avisen Politiken

Politiken mener blandt andet, at det giver ikke mening at insistere på, at uran er et råstof på linje med alle andre, som det er skete flere gange i debatter, om uran hører under forsvarspolitik eller råstofpolitik. Forsvarspolitikken henhører under Danmark, mens Grønland har hjemtaget råstofområdet
Offentliggjort

- Den aktuelle strid mellem Danmark og Grønland om, hvem der ultimativt bestemmer hvad i forhold til Grønlands eventuelle udvinding og eksport af uran, er gift for samarbejdet i rigsfællesskabet.

Det mener Politiken i sin leder, mandag.

Den siger dog samtidig, at det er positivt, at Danmark og Grønland trods uenigheden er enige om en samarbejdsaftale.

- Hvis der ikke findes fælles fjeld at stå på, vil begge parter og det rigsfællesskab, som de under alle omstændigheder er sammen om i en årrække fremover, bliver taberen. Det er derfor trist at læse den rapport, som Grønland og Danmark netop har færdiggjort i fællesskab, og hvor dissensen på et helt afgørende område er tydelig.

- Det giver ikke mening at insistere på, at uran er et råstof på linje med alle andre. Ultimativt kan uran bruges til atomvåben, og det er i alles interesse, at de internationale aftaler overholdes.

- Der er grund til at støtte Grønlands ønske om at udnytte sine naturressourcer, men det er vanskeligt at se det frugtbare i den arrogance, som formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond udviser over for rigsfællesskabet og sin egen befolkning ved at haste beslutningen om ophævelsen af nultolerancen igennem.

Ovennævnte er et uddrag af lederen fra Politiken 4. november. Du kan læse hele lederen her

Powered by Labrador CMS