Avalak: Bedre rådgivning til unge studerende
Mange problemstillinger, som studerende møder i Danmark, kan løses ved bedre og tidligere rådgivning, mener organisationen for grønlandske studerende i Danmark, Avalak
Avalak har skrevet en situationsbeskrivelse af forholdende for grønlandske studerende i Danmark, og fremlagt en strategi på Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Nick Nielsens skrivebord.
Avalak mener, at uddannelsesfrafaldet formindskes vidt muligt med bedre og tidligere rådgivning om dagligdagens virkelighed i Danmark og dermed undgå kulturchok.
– Avalak har efterfølgende været i en positiv dialog med Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, omkring Avalaks strategiplan. Avalak har fået tilkendegivet, at de forskellige initiativer vil blive taget op i forbindelse med planlagte miniseminarer i efteråret 2013, hvor Avalak og andre uddannelsessøgendes organisationer vil få tilsendt invitation, skriver Avalak på en pressemeddelelse.
Desuden bemærker Avalak, at Naalakkersuisut har fremsendt et forslag til Inatsisartutlov om uddannelse-og erhvervsvejledning til Inatsisartuts efterårssamling.
– Hvis lovforslaget bliver vedtaget vil det betyde, at information og erhvervsvejledning i Grønland vil blive styrket. Avalak er aktiv høringspartner til lovforslaget, skriver Avalak yderligere og glæder sig til fremtidig samarbejde med Nick Nielsen for at få så mange grønlændere til at gennenføre en uddannelse.
Læs om Avalaks strategi her:
http://www.avalak.org/om-avalak/strategi