Atassut vil etablere uddannelse for kajak-bygning i Qaanaaq
For at bevare kulturen med fangst fra kajak vil Atassut etablere en ny uddannelse for kajak-byning i Qaanaaq, som skal financieres blandt andet med midler fra arbejdsløseindsatsen.
Atassut finder det vigtigt at bevare fangst fra kajak, som bliver især benyttet i Qaanaaq.
Derfor vil partiet etablere en uddannelse for kajak-bygning i Qaanaaq, siger Ove Thomassen, som stiller op til Inatsisartut-valget for partiet.
- Vi skal bevare vores traditioner, og da der bliver færre, som benytter sig af fangst fra kajak, må vi arbejde for at bevare kulturen. Derfor må der etableres en uddannelse for kajak-bygning, skriver han i sit valgoplæg.
Flere fordele
Ove Thomassen fremhæver, at der skal arbejdes tæt sammen med de lokale, som benytter sig af fangst fra kajak.
- Eleverne skal lære at bygge en kajak fra bunden, og etableringen kan være, at der politisk kan gennemføres flere fangstkvoter til området, siger han.
Hvor skal pengene komme fra?
- Det skal prioriteres, at det skal være en del af finansloven. Og da vi nu allerede bruger mange penge til arbejdsløse, kan midlerne hentes derfra. Ellers ønsker vi i Atassut at hjemtage fødevareområdet, og da der vil komme flere midler, når vi har hjemtaget området, kan midlerne også hentes derfra. Men det hele handler om prioriteringer, svarer Ove Thomassen.