Atassut efter sprogkritik: Vi angrer ikke

Det var en forundret Agathe Fontain, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, der i fredags kritiserede medlem af Inatsisartut for Atassut Gerhardt Petersen, fordi han angiveligt skulle have sagt, at han ’er rigtig træt af mennesker, der fester, så snart de har overstået afvænningen’ under sidste uges debat i Inatsisartut om alkohol- og hashmisbrug samt afvænning.

Nu forsvarer Atassuts to Inatsisartut-medlemmer, Gerhardt Petersen og Siverth K. Heilmann, sig.

Læs "Fontain: Hvad sagde du lige, Gerhardt?"

- Det har på ingen måde været vores intention at støde nogen, men det er vores politiske mål at få etableret gode rammer og hjælpeforanstaltninger for folk, der lider af alkoholrelaterede problemer og sygdomme.

- Men det er samtidigt en kendsgerning, at der er flere mennesker, der på trods af alkoholafvænning bliver ved med at falde tilbage til misbrug efter endt afvænning, og som følger deraf må i behandling igen. Disse tilstande er både ressourcemæssigt og økonomisk belastende for det grønlandske samfund, skriver Gerhardt Petersen og Siverth K. Heilmann på vegne af Atassut i en pressemeddelelse.

- Det er derfor, vi også stiller spørgsmålstegn ved den nuværende afvænningstilbudspolitik generelt set. Vi vil gerne have belyst, hvad det er, vi gør forkert, og hvad vi kan gøre bedre end hidtil. Vi maner også til forsigtighed med henvisning til, at vi fra det offentlige ikke skal fratage den enkeltes ret og pligt til selv at stå til ansvar for eget liv.

Afviser påstået sprogbrug
- Uanset hvor meget vi forsøger at pynte problemerne, blandt andet med flotte ord, er vi alle vidende om, at der er adskillige, der igen og igen bliver behandlet for deres alkoholmisbrug, og som de ikke selv betaler. Det er derfor, vi har advaret imod, at man begynder at tro, at afvænningstilbuddene er som gratis vand, der løber uafbrudt, fordi afvænningsbehandlingerne er dyre og ressourcekrævende.

- Vores sprogbrug fra Atassuts side er ikke for at støde nogen på nogen måde. Det er kendsgerninger, vi påpeger, og derfor angrer vi ikke for, hvad vi har sagt og påpeget. Vi skal ligeledes understrege, at vi ikke har ytret, at vi er trætte af mennesker, der fester efter endt behandling, men at vi finder det sørgeligt, for de penge, der er blevet brugt til forgæves afvænning, kunne være brugt til noget mere givtigt, siger Gerhardt Petersen og Siverth K. Heilmann, der håber på mere ’realdebat på området’.