BILAUKTION
Asylansøgere efterlader Sovjet-biler i Arktis
Flygtninge, som har forsøgt at krydse grænsen til Europa mellem Finland og Rusland, skiftede cykler ud med Volgaer og Ladaer
En usædvanlig auktion fandt sted fredag i den finske by Salla, 12 kilometer nær grænsen til Rusland. Her blev hundredevis af 40 år gamle sovjet-producerede Lader og Volgaer sat til salg.
– Mange af bilerne blev indregistreret for 30-40 år siden i Finland og solgt til Rusland i begyndelsen af 1990´erne. Nu har de så fundet vej tilbage, fortæller Asko Viitanen, som har organiseret auktion til nyhedsbureaet Reuters.
Millioner flygter
Årsagen til den mærkelige auktion i Salla i det nordlige Finland hænger sammen med situationen i Mellemøsten.
Millioner af personer er flygtet de seneste år på grund af krig eller i håbet om en bedre tilværelse. En rute er gået over Middelhavet, men er mange druknet efter have været stuvet sammen på skibe eller primitive flåder.
Andre har forsøgt at komme ind i Europa via Rusland og Finlands 1340 kilometer lange grænse – den nordligste grænse for EU’s Schengen-zone.
Nemt at finde reservedele
I begyndelsen krydsede mange af asylansøgere den finske grænse fra Rusland via cykler. Men efter at Finland bandlyste grænsekrydsninger på cykel i december og eftersom minusgraderne satte ind, begyndte asylansøgerne at ankomme i de ældre Lader og Volgaer produceret tilbage i Sovjet-tiden. Bilerne blev så efterladt ved grænsen.
Volgaer bliver solgt på auktionerne til priser på omkring 4700 kroner, mens Ladaerne ryger til omkring 2100 kroner.
– Der er rust og buler på dem, men mekanisk set kan de holde for evigt. Og det er meget nemt at finde reservedele til dem, udtaler Sovjetebil-entusiasten og den pensionerede bilmekaniker, Rauno Halttunen, til nyhedsbureauet Reuters.
Frygter at blive Europas åbne dør
Finlan oplever desuden øgede spændinger med Rusland og har direkte kritiseret sin store nabo for at lukke øjene for, når russerne opdager flygtninge krydse grænsen til Finland uden visa og ved områder, som ikke er nær grænseovergangene.
Finland er specielt bekymret for, at landet bliver en populær rute ind i Europa, eftersom flygtninge får sværere ved at benytte den såkaldte Balkan-rute via Tyrkiet og Grækenland.
Læs hele historien her.