Narsaq

Året blev igen løbet ud i Narsaq

Nytårsaftensdag blev der også budt på løb i Narsaq. Det gjaldt om at være med, ikke om at vinde, hvilket blev understreget af især dem, der kom sidst i mål

Vinderen af løbet blev Qillaq Egede Isbosethsen (til højre) foran fruen, Ingelise Paviasen. På en delt tredieplads kom pensioneret bagermester Eskild Godtfredsen, hånd i hånd med fru Thora (til venstre). Egentlig var det hunden, der kom først i mål, men den fik at vide, at den ikke talte med i klassementet
Offentliggjort

Løbeklubben og K&U Forvaltningen i Kommune Kujalleq bød igen på motionsløb på årets sidste dag i Narsaq. I år var der kun én distance, en rundtur i byen på cirka 3 kilometer

Løbet var uden tidstagning og var et regulært hyggeløb, hvor man sagde tak for det gamle år til sine løbsvenner og kammerater og skåler sammen over et glas til sidst.

Vinder i år blev Qillaq Egede Isbosethsen foran fruen, Ingelise Paviasen. På en delt tredieplads kom bagermester emeritus Eskild Godtfredsen, hånd i hånd med fru Thora.

Powered by Labrador CMS