ulykke

Arbejdstilsynet undersøger drukneulykke i Aasiaat

Tilsynsbesøg på rejefabrik er planlagt.

Offentliggjort

Det er endnu uklart, hvorfor en yngre medarbejder faldt i vandet ved Polar Seafoods fabrik i Aasiaat.

- Der pågår en undersøgelse, hvor vi sammen med politiet og virksomheden forsøger at få klarlagt, hvordan dennne ulykkelige hændelse kunne ske, siger Peter Schubert, fungerende kredschef ved Arbejdstilsynet i Grønland.

Den omkomne blev sidst set onsdag aften ved 20-tiden, hvor han arbejdede ved fabrikken. Torsdag morgen klokken fem fandt en kollega ham druknet i havenbassinet.

Politiet har fastslået, at de vurderer, at der er tale om en ulykke.

- Vi har planlagt et tilsynsbesøg på fabrikken i den nærmeste tid, siger Peter Schubert.

Tilsynsbesøget er allerede aftalt med Polar Seafood.

LÆS OGSÅ:
Politiet: Der var tale om en ulykke i Aasiaat
Medarbejder på rejefabrik druknet

Powered by Labrador CMS