Analyse: Krim-krisens arktiske konsekvenser

ANALYSE:

Rusland er vores nabo i Arktis. Grønlands og Danmarks fremtid i Arktis afhænger på en række områder af samarbejde og fred med Rusland, og Krim-krisens dybde skaber frygt hele samarbejdsmønstret i regionen.

USA har meldt afbud til flådeøvelsen Northern Eagle i Barentshavet med Norge og Rusland. Islands premierminister, Sigmundur Gunnlaugsson, bekymrede sig under et besøg i Canada i sidste uge: ”Det er indlysende, at det har gjort mange i Arktis bekymrede for, om det er et forvarsel om, hvad vi skal forvente.” Analytikeren Robert W. Murray fra den canadiske tænketank Frontier Centre for Public Policy skrev i sidste uge på Arcticjournal.com, at ”Ruslands tilgang til Arktis kan ændre sig som resultat af Ukraine-missionen. Når Rusland har kunnet nedstirre USA, EU og NATO over Syrien, Iran og nu Ukraine, hvorfor skulle arktisk diplomati så adskille sig?”

Tre toneangivende arktiske stater, Norge, Canada og USA, er blandt bannerførerne i protesterne mod Ruslands fremmarch på Krim. Danmark, Sverige og Finland inddrages det øjeblik, EU’s sanktioner begynder at bide. Ingen forestiller sig en væbnet konflikt i Arktis – heller ikke om olien, gassen eller mineralerne, de enorme fiskebestande eller andre værdier. De kendte ressourcer ligger alle inden for anerkendte statsgrænser. Men der er fare for det skrøbelige arktiske samarbejde, der aldrig før er testet i stormvejr. Her det mest påtrængende:

Rusland overvejer ifølge nyhedsbureauet RiaNovosti at aflyse amerikanske inspektioner af de mange hundrede russiske atomvåben på Kola-halvøen. Ruslands baser ved Murmansk og Severomorsk har samme status som den i Sevastopol på Krim: Herfra har Rusland en af sine få udfaldsveje til verdenshavene, og Rusland har længe udvidet sit militær i Arktis. Samtidig er det danske forsvar i færd med at styrke indsatsen i Arktis markant – til overvågning, suverænitetshævdelse, rednings- og miljøberedskab. Både Christiansborg og Grønlands ledere regner med markant vækst i Arktis i forsvarsforliget 2015-2018. Alt fra droner og til hundeslæder skal dimensioneres på ny i en proces, der bliver direkte påvirket, hvis Rusland-NATO-relationen forværres. Tidligere. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har allerede anbefalet skarpere udstyr til Arktisk Kommando; andre frygter et våbenkapløb i Arktis. Rusland har i forvejen rigeligt at klage over, hvis en eskalering skulle blive politisk opportun i Moskva. USA har netop offentliggjort en ny arktisk flådestrategi; Norge har søsat slagstærke fregatter; 15.000 NATO-soldater deltager lige nu i øvelsen Cold Response i Nordnorge tæt på den russiske grænse.

Kina, Japan og Sydkorea blev i 2013 lukket ind i Arktisk Råd, selvom Rusland var dybt skeptisk. Danmark har presset på for at få Kina aktivt inddraget, men det er stadig helt uklart, hvordan Kina skal inddrages i udviklingen af den nye sejlrute nord om Rusland, olien, gassen og mineralerne.

Grænserne i Det Arktiske Ocean ligger stadig ikke fast. Til december vil Danmark efter planen indsende krav på 150.000 kvadratkilometer af havbunden ved Nordpolen til FN – et krav, der med stor sandsynlighed vil overlappe Ruslands. Canada er i færd med at skærpe sit krav, så det også omfatter Nordpolen; den konservative premierminister Steven Harper ville ifølge canadisk presse ikke forære Nordpolen til Rusland uden kamp. For Grønland gælder det en potentielt meget væsentlig udvidelse af geografien, og Danmark overvejer lige nu sin strategi.

Oliekatastrofer i Arktis kan kun bekæmpes effektivt, hvis de arktiske stater samarbejder som aldrig tidligere set. En lille aftale blev indgået i Arktisk Råd i 2011, men der er meget langt igen, før beredskabet matcher udfordringen. Manglen på fælles standarder for sikkerheden under olieefterforskning i Arktis truer miljøet og gør det nemt for Greenpeace og andre at føre kampagner, der skræmmer investorerne væk – også fra Grønland. Færingerne deler fiskekvoter med Rusland i en skrøbelig balance.

Ruslands optræden i Arktis er afgørende for hele regionen. Den mest udbredte opfattelse i Vesten lyder fortsat – også efter Krim - at Ruslands afhængighed af olien og gassen i Arktis vil sikre, at Rusland forbliver optaget af fred og ro i regionen. Men den arktiske dynamik arbejder hurtigt. Da Lapland Business Council i sidste uge offentliggjorde sin Arctic Business Forum Yearbook, påpegede chefen, Timo Rautajoki, hvordan USA's og EU’s sanktioner mod Rusland vil skade netop de investeringer i Arktis, som præsident Putin har erklæret livsvigtige for Ruslands økonomi.

Robert Murray skrev om dilemmaet på arcticjournal.com: ”Det er ikke kun det, at en række arktiske stater har modsat sig Ruslands gerninger i Ukraine; det er også hvor intenst de har fordømt Ruslands opførsel og den hast, hvormed de arbejder på at indføre sanktioner og andre potentielle former for straf af Rusland. Det er naivt at tro, at amerikansk indblanding i østeuropæiske politiske forhold ikke ville føre til problemer i Arktis, - ikke mindst fordi USA står til at overtage formandskabet i Arktisk Råd i 2015.”

Martin Breum er journalist, studievært på "Deadline" på DR2, foredragsholder og forfatter til ”Når isen forsvinder – Danmark som stormagt i Arktis, Grønlands rigdomme og kampen om Nordpolen” (Gyldendal 2013). Denne analyse bringes i tirsdagens udgave af Politiken. Sermitsiaq.AG har af Politiken og Martin Breum fået lov til at bringe analysen her på hjemmesiden