spændende
Aleqa har indkaldt til hastepressemøde
OPDATERET: Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond holder pressemøde onsdag klokken 18
(Opdateret klokken 18.30)
Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut har onsdag eftermiddag indkaldt til pressemøde klokken 18.00 i presserummet i Centraladministrationen.
Sådan lyder den kortfattede invitation til pressen fra selvstyret.
- Emnet vil blive offentliggjort på pressemødet, oplyser Sofia Geisler, informationschef i selvstyrets Afdeling for Kommunikatiom, til Sermitsiaq.AG.
Ifølge redaktionens oplysninger kan det hasteindkaldte pressemøde dreje sig om, at London Mining nu får udnyttelsestilladelse til selskabets planlagte jernmalmmine ved Isua i Godthåbsfjorden.
Sermitsiaq.AG dækker naturligvis mødet.
Uran-afgørelse torsdag
Aleqa Hammond kan også informere om torsdagens 2.-behandling af Naalakkersuisuts principbeslutningsforslag om at ophæve den omdiskuterede nultolerance-politik over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding.
Da der er tale om en principbeslutning - og ikke et lovforslag - skal beslutningsforslaget ikke igennem en 3.-behandling.
1.-behandlingen fandt sted den 10. oktober.