kommunalvalg
A-kandidat: Flere kurser til folkeskolelærerne
Atassut i Kommune Kujalleq finder det nødvendigt, at folkeskolelærerne skal kunne udvikle sig gennem kurser
- Flere folkeskoleelever skal klare sig bedre i deres afgangseksamen i Kommune Kujalleq.
- Det er vigtigt at have gode lærere, derfor skal de have flere muligheder til at kunne gå på kurser.
Sådan siger Kim Ezekiassen, der stiller op til kommunalvalget i Sydgrønland for Atassut.
Højere niveau
- Børnene er vores fremtid. De skal vejledes, og Atassut er klar til at udvikle folkeskoleområdet i Sydgrønland, fremhæver Kim Ezekiassen.
Han påpeger, at folkeskolerne i kommunen bør være mere åben for at ansætte lærere i linefagene dansk, engelsk og i fysik, uanset lærerne er fra Grønland eller Danmark.
- Vi skal arbejde for at få niveauet højere, så eleverne kan tage til videregående uddannelser. Atassut i Kommune Kujalleq vil arbejde for at ansætte flere uddannede lærere, både i byerne og i bygderne, lyder det fra Kim Ezekiassen.