642 borgere i Kujalleq har fået booster vaccinen
78 procent af borgere på 12 år og ældre i Kujalleq er blevet færdig vaccineret mod Covid-19. Det viser tal fra landslægeembedet, som Sermitsiaq.AG har fået adgang til. Booster vaccinationer startede allerede i oktober måned for de ældre fra 65 år og op efter.
Indbyggerne i Kujalleq har ikke været meget for at lade sig vaccinere i starten af året. En tredjedel af borgere som blev tilbudt vaccine mod coronavirus sagde nej til det første stik i april måned.
Men nu otte måneder efter har 85 procent af borgere, der kan blive vaccineret, fået det første stik, mens 78 procent er færdig vaccineret. På grund af den nye coronavariant Omikron, så har Naalakkersuisut besluttet at fremskynde boostervacciner for borgere på 40 år og op efter.
Booster vaccinationer med Moderna i Kujalleq startede onsdag, hvor borgere i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kunne få det tredje stik, hvis de er blevet færdigvaccineret for mindst 4,5 måned siden.
Godt 550 ud af de i alt 642 der nu har fået boostervaccinen, har fået den allerede i oktober måned i Sydgrønland. Det er nemlig ældre fra 65 år og opefter, som har fået Pfizer-BioNTech vaccinen, da man begyndte at vaccinerer mod coronavirus for første gang i starten af året.
Siden oktober 2021 har 642 personer, lagt arm til det 3. stik mod coronavirus. Det viser tal fra landslægeembedet, som Sermitsiaq.AG har fået afgang til. De ældste blev vaccineret med Pfizer-vaccinen, da det var den de fik da de første gang de blev vaccineret.
Der er i alt 807 borgere som ikke har påbegyndt vaccination i Kommune Kujalleq.
Se tallene herunder: