64.000 kroner for skudepisode

21-årig mand har fået erstatningskrav af politimesterembedet for politiets udgift ved ekstra mandskab forårsaget af skudepisode i Paamiut

Den 21-årige mand, som har skudt omkring i Paamiut, skal betale omkostningerne for at Nuuk Politis indsatsgruppe blev sendt afsted til Paamiut med fly.
Offentliggjort

- Politiet i Paamiut har den 20. december rejst tiltale i sagen, hvor en 21-årig mand tidligt om morgenen den 3. december affyrede skud med haglgevær i Paamiut. Politiets efterforskning ledte til, at der er rejst tiltale for tyveri fra en båd, for trusler mod en forbipasserende person samt for overtrædelse af politivedtægten for Sermersooq Kommune, skriver Christer Nielsen, daglig leder af Paamiut politi.

Politimesteren i Grønland kræver også erstatning fra den 21-årige på 64.000 kroner. Kravet dækker en del af politiets udgift ved at indsætte ekstra personale (indsatsgruppen) fra Nuuk Politi. Sagen afventer nu domsforhandlingen i Paamiut Kredsret.

Powered by Labrador CMS