Inuuneritta Puljen

350.00 kroner til sunde projekter for børn og unge

Inuuneritta Puljen 2016 har uddelt 350.000 kroner til i alt 34 forskellige sundhedsfremmende og forebyggende projekter for børn og unge

Fodbold, børn, kunstgræsbane, Qaqortoq
Børn spiller fodbold i Qaqortoq. Nogle af Inuuneritta Puljens midler går til en multibane i Qaqortoq
Offentliggjort

Vellykket løbearrangement med over 2.000 løbere

Departementet for Sundhed har i år prioriteret at lade Inuuneritta Puljens midler for 2016 støtte projekter, der har til formål at fremme børn og unges sundhed, fordi året er ‘Børnenes år’.

Læs: Kielsen: 2016 skal være børnenes år

Og der er i alt givet 350.000 kroner til 34 forskellige projekter.

Til mindre samfund
For naalakkersuisoq for sundhed, Doris Jakobsen (S), har det især været vigtigt, at puljen i år har prioriteret støtte til de mindre samfund for dermed at ramme så bredt som muligt, når det gælder indsatsen for en bedre folkesundhed i Grønland, oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.

- Det glæder mig, at vi i år har givet støtte til så mange gode, lokale initiativer, som alle vil medvirke til at forbedre folkesundheden her i landet. Særligt er det glædeligt at kunne støtte ansøgninger fra organisationer og private ildsjæle i de mindre byer og bygder, hvor der måske ikke findes så mange organiserede tilbud som i de større byer, siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen.

Forskellige projekter
Projekterne, som får støtte i år, har blandt andet fokus på sund kost, fysisk aktivitet og forebyggelse af alkohol- og hash. Blandt de konkrete projekter er:

  • Kolonier for børn med fokus på sund livsstil i Nanortalik, Sisimiut og Qaqortoq
  • Forskellige arrangementer for børn og unge inden for kost og fysisk aktivitet i Aasiaat, Attu, Illorsuit, Ilulissat, Kangaatsiaq, Maniitsoq, Nuuk, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik, Uummannaq
  • Udendørs multibane i Qaqortoq
  • Mini Arctic Winter Games i Qaanaaq

43 ansøgninger
- Departementet for Sundhed har modtaget 43 gode projektansøgninger, men har pga. den store interesse desværre langt fra kunnet imødekomme alle ansøgningerne og en del af de godkendte projekter har ikke fået hele det ansøgte beløb bevilliget, oplyser selvstyret.

Næste ansøgningsfrist til Inuuneritta Puljen er 1. april 2017.

Læs: Vellykket løbearrangement med over 2.000 løbere

Powered by Labrador CMS