Grønland i Tivoli 2013
Video: Her frier Jenseeraq-forsangeren på scenen
Midt under bandets koncert i ’Grønland i Tivoli’ friede sangeren Jenseeraq Olsen til sin kæreste, Aviaaja Heilmann
Det kom som en kæmpe overraskelse for publikum og forhåbentligt også for Aviaaja Heilmann, da hendes kæreste, Jenseeraq Olsen, pludselig friede til hende.
Det skete midt under onsdagens koncert med bandet Jenseeraq, hvor Jenseeraq Olsen er forsanger i.
Forud for surprise-frieriet fortalte han til Sermitsiaq.AG, at han længe har tænkt sig at fri til sin kæreste.
- Jeg er overbevist om, at jeg vil være sammen med hende resten af livet, og jeg har det sidste halve år tænkt mig at fri til hende.
- Jeg er mere spændt på at skulle fri til hende end at skulle give koncert her i Tivoli, sagde Jenseeraq Olsen i al hemmelighed forud for koncerten onsdag aften dansk tid.
Sangen handler om kæresten
Han friede under nummeret 'Lalalaah'.
- 'Lalalaah' er den første sang, jeg har skrevet om hende. Hun er meget stolt over det nummer, og hun bliver altid mere nervøs end mig, når jeg skal til at spille sangen til koncerter. Det er grænseoverskridende for mig at gøre dette, men det bliver fantastisk, lød det ærligt fra Jenseeraq Olsen få timer inden hans usædvanlige frieri til stor begejstring for alle.
I øvrigt handler Jenseeraqs seneste album 'Qaammatip Tungaanut' mest om Jenseeraq Olsens kæreste.
Jenseeraq spillede ti numre under koncerten på Plænen. Bandet spiller igen torsdag klokken 19.00.
Læs alle artikler og se billeder fra ’Grønland i Tivoli 2013’
Husk også at se de mange videohilsner og andre små videoklip øverst i toppen på hjemmesidens forside