KUNSTFREMSTØD
Video: Hardenbergs falske film hitter
Julie Edel Hardenberg og Lars Frederik Andersen leger kispus med canadiernes virkelighedsopfattelse
En canadier iført skinnede pumps og en dieselfarvet, stram spadseredragt trisser ned ad rue Sparks Street i Ottawa.
Gågaden er et tiltrængt åndehul i den pulserende canadiske hovedstad med over en million indbyggere. Gaden ligger klemt inde mellem Wellington Street med parlamentsbygninger, der ligger karikerede slotte som taget ud af en Walt Disney-tegnefilm, og så finansdistriktets tilsyneladende endeløse strøm af skyskrabere og hurtigtalende habitter med mobiltelefoner klistret til ørerene.
Kvinden bevæger sig under et træstillads foran en faldefærdig ældre bygning. På stilladsets træfacade har storbyens plakatmafia været i infight for at klistre de ledige kvadratmetre til. Resultatet er et kulørt virvar af posters for en overflod af alskens kulturelle tilbud. I plakatvrimlen fanger noget kvindens travle øje.
Enten er det plakaten for spillefilmen Sangatak visende en korthåret brintoverilte-afbleget tøs, der babber på en cohiba, mens hun lader en skraber glide ned ad sit barberskumsindsmurte kind. Eller også er det synet af overkroppene fra to muskuløse, svedglinsende fyre, der fanger hendes opmærksomhed. I reklamen for spillefilmen Nanoq er fyrene på nippet til at slå hinanden til plukfisk.
Kvinden stirrer i to-tre sekunder på plakaterne og stoltserer videre ned ad rue Sparks street. Tilsyneladende uvidende om, at der lige er blevet leget kispus med hendes virkelighedsopfattelse.
For modsat de øvrige posters for kulturelle tilbud var Nanoq eller Sangatak ikke film, som kvinden ville kunne nyde nogetsteds. Filmplakaterne med billedsprog kendt fra Hollywoods blockbuster-pengemaskine er nemlig falske.
De er udtænkt af kunstneren Julie Edel Hardenberg og fotograferet af Lars Frederik Andersen kendt fra Deluxus Studio. Plakaterne er en del af klodens hidtil største udstilling af kunst kreeret af oprindeligt folk.
Hør mere om udstillingen i videoen øverst i artiklen, hvor kurator Christine Lalonde bl.a. fortæller om, hvordan hun opdagede de falske grønlandske filmplakater.
Og læs endnu mere om Sakahan i den nyeste udgave af Sermitsiaq. Bl.a. kan du læse om, hvorfor værkerne fra tre grønlandske kunstnere endte med at få de mest fremtrædende placeringer på udstillingen. Køb avisen her: