underholdning
Vellykket underholdningsaften i Illoqqortoormiut
Der var god stemning og højt humør, da de to entertainere Juaaka Lyberth og Leif Saandvig Immanuelsen lørdag aften underholdt omkring en tredjedel af indbyggerne i Illoqqortoormiut
Foruden Juaaka Lyberth og Leif Saandvig Immanuelsen deltog en række lokale entertainere fra Illoqqortoormiut i lørdagens underholdningsaften i byens minihal.
Der var således både folkedans, sangkor og fællessang på programmet.
Trommedanseren Andreas Sanimuinaq sang desuden trommesangen, der blev lavet, da befolkningen i sin tid tog afsked med Tasiilaq for at bosætte sig i Illoqqortoormiut.
Læs: Masser af underholdning de næste uger i Ittoqqortoormiit
Specielt populær var den unge sanger Denis Hammeken, der sang sin egen sang om byen og som ovenikøbet havde fødselsdag lørdag. På underholdningsaftenen, hvor der også blev læst digte op, deltog cirka 150 af byens indbyggere, oplyser Juaaka Lyberth til Sermitsiaq.AG.
Fritidsinspektør Charlotte Pike og hendes medhjælpere stod for arrangementet.