Børnenes dag
Våd start på børnedagen i Narsaq
Men om eftermiddagen var der fuld fart på børnedagen ved både børnehaven og ungdomsklubben i Narsaq
Natten til onsdag var der i Narsaq kommet lidt tøsne, der om morgenen gik over i regn.
Derfor blev skolens planlagte børnedemonstration rundt i byen aflyst, hvorefter skolebørnene samledes i idrætshallen hvor deres aktiviteter blev afholdt.
Sækkeløb og stafetløb
Børnene fra børnehaven Narsarmiutaq trodsede regnen og gik en kort tur med deres banner. Om eftermiddagen havde de det dejligt med forskellige udendørs aktiviteter, som for eksempel sækkeløb og stafetløb.
Ved 13-tiden, hvor regnen var holdt op, samledes en stor del af byens børn ved ungdomsklubben Qaqqavaarsuq, hvor der var masser af aktiviteter, mest for børnene, men også for deres forældre.
Se billeder: Brugseni uddeler 100.000 til elever i Narsaq
Derudover var der levende musik med Benjamin, Amôraq og Martin, samt frisk frugt med saft, og senere grillede pølsehorn. Desuden var der kaffe til 'de store børn'.
Alt i alt endnu en god børnedag, trods vejret.