Syv millioner til højskole

Knud Rasmussenip Højskolia har fået doneret syv millioner kroner til renovering

Der er godt med penge på vej mod Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Der er godt med penge på vej mod Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut – landets ældste højskole med meget snart 50 år på bagen.

Mærsk McKinney og Frues Fond donerer fem millioner kroner, mens Augustinus Fonden er gavmild med to millioner kroner.

- Det er takket være et godt forarbejde af vores administration og forstander, at donationerne er kommet i hus, siger Adam Dahl, der er bestyrelsesformand for Knud Rasmussenip Højskolia.

Til KNR siger han, at højskolens køkken nu får en tiltrængt renovering, ligesom varmeanlægget bliver gjort bedre.

Pengene på syv millioner kroner er dog kun et skridt på vejen, eftersom skolen regner med et renoveringsbehov på 30 til 40 millioner kroner.

Højskolen har officielt 50-års jubilæum den 3. juli.

Powered by Labrador CMS