Succesband takker af: Sidste cd og koncert
Det grønlandske heavy-metal band Siissisoq udgiver deres sidste album. Til efteråret går de også på scenen for sidste gang. Bandet opløses.
PG-13. Forbudt for børn under 13 år. Afrikanske dyr, som næsehorn og flodhest i sangteksterne. Det grønlandske heavy-metal band ”Siissisoq” har mange kendetegn.
Men nu er det snart slut.
Det skriver avisen AG.
Bandet udgiver sit sidste album om en uge og slutter med en sidste koncert til efteråret. Siissisoq bliver dermed historie.
For præcis 29 år siden blev bandet ”Siissisoq” dannet, og landets musikhistorie vendt på hovedet. Et nyt kapitel begyndte. Sangteksterne var inspireret af science fiction film som den amerikanske zombie-gyserfilm ”Dawn of the Dead” fra 1978. Med sange som ”Inuttuumasoq” (kannibalen, red.) og ”Puuluki” (gris, red.) erobrede bandet mange. En ny genre blev født i 1994. I et land der var vant til musiktekster, der handlede om den grønlandske natur, kulturen eller kærlighedssange.
De 29 lange år bliver pakket ind i et album, der bliver et tribute-album, fortæller Siissisoq’s frontfigur, Karl Enok Mathiassen.
- Det er allerførste gang, jeg udgiver sange, jeg ikke har lavet selv. Genren er grunge eller punk. Sangene er lidt anderledes, men jeg lover, at man skal kunne høre Siissisoq’s stil i sangene, fortæller Karl Enok Mathiassen.
Albummet ”Paasiuk” udgives den 1.august.
Læs mere i avisen AG, som du kan købe her: