Rockstones fra Nuuk brager igennem
Rockstones trykkede den af fredag - og måtte i gang igen lørdag
Ilannguaq, Dino, Johan, Kim og Samuel alias Rockstones det unge rockband, der i november vandt musikkonkurrencen for unge og børn i Nuuk arrangeret af Kommuneqarfik Sermersooq, har i weekenden været i Aalborg.
Her deltog de talentfunde fyre i 'Ungdomsringens musikfestival 2013’ i Aalborg kongres- og kulturcenter sammen med flere hundrede bands.
Læs "Bandet ’Rockstones’ skal til musikfestival"
Ilannguaq fortæller til Sermitsiaq.AG, at det var en forrygende dejlig oplevelse med mange grønlandske publikummer og endnu flere danske, som synes, Rockstones var en dejlig oplevelse. Der var et fantastisk scenelys og et godt lydanlæg, de ikke har oplevet før.
Det var så godt fredag aften, at Rockstones måtte spille endnu engang om lørdagen for et endnu større publikum.
Rockstones tager tilbage til Nuuk på tirsdag, fortæller Ilannguaq, forsanger i bandet.