Rasmus Lyberth tryllebandt julepublikum
Den grønlandske troubador og hans band havde publikum i deres hule hånd under årets traditionsrige julekoncert i Christianskirken i København.
Duoen Jane og Shane gæsteoptrådte med irsk folkemusik. / The duo Jane and Shane perform Irish traditional music. Rasmus Lyberth / Rasmus Lyberth, the band and Jane and Shane after the concert. Der var udsolgt til årets julekoncert med Rasmus Lyberth og band i Christianskirken. / Rasmus Lyberth and his band played a sold out Christmas concert at the Christian Church. Rasmus Lyberth for fuld udblæsning. / Rasmus Lyberth in full swing. Duoen Jane og Shane gæsteoptrådte med irsk folkemusik. / The duo Jane and Shane perform Irish traditional music. Rasmus Lyberth / Rasmus Lyberth, the band and Jane and Shane after the concert. Der var udsolgt til årets julekoncert med Rasmus Lyberth og band i Christianskirken. / Rasmus Lyberth and his band played a sold out Christmas concert at the Christian Church. Rasmus Lyberth for fuld udblæsning. / Rasmus Lyberth in full swing.
Der var søndag fuldt hus i den stemningsfulde Christianskirke, hvor Rasmus Lyberth for 11. år i træk optrådte med sin årlige julekoncert. Denne gang var kunstneren akkompagneret af Rasmus Lyberth Band, som han har turneret med gennem de senere år. De omkring 650 koncertgængere fik halvanden times sprudlende og vibrerende smuk optræden, med numre primært fra Rasmus Lyberths seneste cd »Hey hey«.
Traditionen tro, opførte Rasmus Lyberth en ny nytårssang, han havde skrevet til lejligheden. Derudover var der ved dette års koncert gæsteoptræden med irsk folkemusik af violinisten Jane Clark og guitaristen Shane Donnellyane fra henholdsvis England og Irland. Rasmus Lyberth lærte de to at kende under den seneste turné i Norge, hvor duoen optrådte sammen med Niels Hausgaard.
I overensstemmelse med de fysiske rammer for julekoncerten var det salmer, der åbnede og lukkede koncerten: Først »Glade jul/Juullimi Qiimasuttut« og til sidst »Guutiga Illimmi«, fremført med så stor indlevelse, at ikke et øje kunne forblive tørt. Der var da også efterfølgende stående klapsalver til den karismatiske sanger og hans band, der blev kaldt frem to gange, men uden at give ekstra-numre. Til sidst kom Rasmus Lyberth alene ud på scenen, takkede for applausen til årets sidste officielle koncert og ønskede god jul til publikum.
Koncerten glædede tilsyneladende kunstneren selv.
– Vi har rejst meget og sunget for mange i år. Derfor sagde jeg til bandet, at vi denne gang skulle synge for os selv. Jeg er meget glad og rørt, sagde Rasmus Lyberth efter koncerten til sermitsiaq.gl.
Rasmus Lyberth Band består af Jens Holgersen (kontrabas), Michael Hansen (guitar), Hans Rosenberg (trommer, percussion), Christian Søgaard (klaver, harmonika og keyboards) og Sidsel Marie Søholm (vokal og mundharmonika). Sidstnævnte blev færdiguddannet fra musikkonservatoriet i sommer.
Numre spillet til Rasmus Lyberths julekoncert 2008:
Glade jul/Juullimi Qiimasuttut
Ajajajaa
Elven/Kuussuup sinaani
Hey Hey
Famma famma
Din fødsel/Inunngornerit
Drømmepigen/Akunneq ataaseq naammanngilaq
Det nye liv/Inuuneq nutaaq
Jane og Shane solo nummer
Nytårssang
Ilami Sôrmé
Nuivoq Ulloriaq
Nærmere Gud til dig/Guutiga Illimmi