Politijagt i Nuuk efter fræk biltyv

OPDATERET MED VIDEO: En bilejer har gennem det seneste tid undret sig over, at hans bil var blevet en benzinsluger. I nat opdagede han, at bilen ofte blev "lånt"

Et forsøg på at køre væk fra en patruljevogn natten til lørdag i en stjålet bil, mislykkedes. Biltyven blev anholdt og kan vente et retsligt efterspil. Foto. Benny Kokholm Biltyv stak af. Video: Benny Kokholm Et forsøg på at køre væk fra en patruljevogn natten til lørdag i en stjålet bil, mislykkedes. Biltyven blev anholdt og kan vente et retsligt efterspil. Foto. Benny Kokholm Biltyv stak af. Video: Benny Kokholm Et forsøg på at køre væk fra en patruljevogn natten til lørdag i en stjålet bil, mislykkedes. Biltyven blev anholdt og kan vente et retsligt efterspil. Foto. Benny Kokholm Biltyv stak af. Video: Benny Kokholm
Offentliggjort

Natten til lørdag måtte en af byens bilister gnide sig ekstra godt i øjnene, fordi hans bil ikke stod, hvor han havde efterladt den. Han ringede til politiet med en anmeldelse og kontaktede derefter en af Nuuks taxacentraler og bad dem holde udkig efter hans bil.

Det skete ved 02-tiden i nat.

Omkring klokken 04 spottede en af byens taxaer den eftersøgte bil. Politiet blev oplyst om, hvor den stjålne bil kørte, og da der var en patruljevogn lige i nærheden, blev det efterlyste køretøj eftersat.

Bilisten blev vinket ind til siden, men da betjenten gik frem til køretøjet, speedede biltyven op og kørte væk. Men han blev dog efter en kort men effektiv biljagt indhentet, standset og anholdt .

Under køreturen ud for at hente sin bil fortalte ejeren til Sermitsiaq.AG's udsendte Benny Kokholm, at han for cirka et halvt år siden i en af Nuuks sportshaller havde fået stjålet tegnebog og bilnøgler. Og at han det seneste par dage havde undret sig over, at bilen forbrugte en del benzin. Men at han nu havde fået en forklaring på dette.

Ejeren var meget glad for at få sin bil tilbage i uskadt stand og ikke mindst at få den stjålne bilnøgle tilbage.

Politiet oplyste efterfølgende, at biltyven, en ung mand, udover anklagen for biltyveriet kan forvente at få mere på anklageskriftet, nemlig for overtrædelse af færdselsloven, blandt andet kørsel med en hastighed på over 100 kilometer i timen ad Nussuaq-vejen og kørsel venstre om helleanlæg.

Powered by Labrador CMS