Pele Møller Band i København

Jazz-musikere fra Nuuk er inviteret til Det Grønlandske Hus og skal spille koncert fredag

Oplev Pele Møller Band spiller i Det Grønlandske Hus i København i morgen fredag.
Offentliggjort

Det Grønlandske Hus i Købehavn bliver rammen om en grønlandsk fyraftensjazz i morgen fredag 5. juli.

Det populære jazzband ”Pele Møller Band”, som sidste år var en del af Copenhagen Jazz Festival, er igen i år hentet fra Nuuk.

- Vi har i år valgt ikke at være medlem af Copenhagen Jazz Festival, det blev skuffende omtale på tre linjer i deres brochure for fem tusinde kroner sidste år. Derfor har vi i år hentet dem selv, og bandet spiller i morgen fra klokken 16, siger kultur- og informationsmedarbejder i Det Grønlandske Hus, Søren Thalund til Sermitsiaq.AG.

Guitaristen, komponisten og tekstforfatteren Pele Møller begyndte sin musikalske karriere i Qullissat, som var i 50’erne og 60’erne arnestedet for al moderne grønlandsk populær musik. Blandt andet var Vajgat Orkestret den allerførste grønlandsk gruppe, der udgav en række EP plader i begyndelsen af 60’erne. Det var uhørt på denne tid og var i virkeligheden et påmindelse om den arktisk arbejderklasses opvågning og opblomstring i Grønland.

I 2007 fik Pele Møller KODA´s ærespris for en lang musikalsk karriere indenfor grønlandsk musik.

Powered by Labrador CMS