Nordens kunst er kommet til Island

Napa fejrer sit 25-års jubilæum med containerkunst sejlet til Grønland fra Island, Finland, Åland og Færøerne

Et kig ind til kunst fra Nordens lande. Foto: Napa
Containerne foran Nordens Hus i Reykjavik. Foto: Napa
Et kig ind til kunst fra Nordens lande. Foto: Napa Containerne foran Nordens Hus i Reykjavik. Foto: Napa Et kig ind til kunst fra Nordens lande. Foto: Napa Containerne foran Nordens Hus i Reykjavik. Foto: Napa Et kig ind til kunst fra Nordens lande. Foto: Napa Containerne foran Nordens Hus i Reykjavik. Foto: Napa
Offentliggjort

Containerudstillingen 'Norden Rundt, Kunst fra Iskantens Rand' er nu nået til Island. Den mobile udstilling består i alt af fem containere, der rummer kunst fra Åland, Færøerne, Island, Finland og Grønland.

Containerne er en fast del af den globale logistik, og i Grønland er det hjemmevandt at transportere alt med skib. I Norden Rundt-containerne er det dog ikke knækbrød og toiletpapir, som er til skue. Derimod har de unge kunstnere arbejdet med alt fra huse af tændstikker til hvalrosser i papmache.

Læs også: Fejrer jubilæum med container-kunst

Ankomsten til Island sker i forbindelse med børnekulturfestivalen i Island, hvor de fem containere udstilles. Senere på året sendes containerne atter på turné i Grønland, hvor de over sommeren besøger Sisimiut, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat og Qaqortoq.

Norden Rundt – Kunst fra Iskantens Rand er et sammenspil med Napas søsterinstitutioner Nordens Hus i Reykjavik, Nordens hus på Færøerne, Nordens institut i Finland og på Ålandsøerne samt Royal Arctic Line og Kommuneqarfik Sermersooq her fra landet.

Powered by Labrador CMS