Annonce
Narsaq slår katten af tønden
På Narsap Atuarfia var eleverne klædt ud og i feststemning lørdag formiddag
Fastelavn startede allerede fredag eftermiddag, hvor børnehaven Narsarmiutaq i Narsaq holdt tøndeslagning.
Annonce
Lørdag formiddag var det skolens tur til at slå katten af tønden. De yngste i forskolen startede klokken 9.00 indendørs, mens de ældre elever startede klokken 10.00 ude i skolegården.
Efterfølgende samledes eleverne i deres klasseværelser, hvor der blev serveret kakao og en pose slik. Derudover havde levnedsmiddelskolen Inuili doneret en fastelavnsbolle til hver elev.
I dag søndag er det byens butikker, der holder tøndeslagning for deres kunder, hvor Pilersuisoq lægger ud klokken 11.00 på butikspladsen, skarpt forfulgt af Brugseni, der starter klokken 13.00 på butikkens parkeringsplads.