Annonce
Juletræet tændes af nisserne
Nuuk Center markerede julemåneden med nisserier og gaver
I dag tændtes juletræet for første gang i Nuuks nye center og mange interesserede var mødt op.
Annonce
Nisserne fra årets grønlandske julekalender, Nissit Angakkuaatillu, var mødt frem for at hilse på alle byens børn. Som en lille overraskelse uddelte de CD'er med musikken fra årets julekalender. Nuuk Center bød på glögg og æbleskiver og ligeledes var det muligt at blive fotograferet sammen med centerets to maskotter.
I eftermiddag tændes juletræet i kolonihavnen og i morgen er det træet i Nuuks bymidte, der tændes i selskab med Hinnarik og Nuuks borgmester.